login   |    register
 Community Forum: Denmark
Want to meet up with modelers in your country or region? This is the place.
AA's M41 DK
keo
_VISITCOMMUNITY
Nordjylland, Denmark
Joined: January 30, 2006
KitMaker: 612 posts
AeroScale: 0 posts
Posted: Saturday, February 11, 2006 - 02:37 AM UTC
Anmeldelse af Accurate Armours CO88 M41 DK1 Danish Light Tank

Som bygger af dansk panser er man bestemt ikke forvent med danske ombygningssæt. Mig bekendt fandtes der kun et til Leopard 1A5 og til PNMK. Så endnu et ombygningssæt er særdeles velkomment.

Sættet indeholder 35 resindele af høj kvalitet, 16 etchdele, nogle metaldele og som noget absolut førstegangs, et dansk dekalark! Pris incl. forsendelse til DK, 40£ (ca. 440 dkr)

Som donorsæt skal benyttes Skybows M41, der kan købes direkte ved AA. Efter min mening er Skybows bedre end AFV Clubs, specielt idet sidstnævnte ikke umiddelbar kan bygges til det danske forsvars M41.

Der er en række gode ting ved dette sæt, og nogle fejl/mangler.

De gode ting er blandt andet:
· At man i det hele taget får noget der er dansk!
· Som altid er AA’s sæt lavet af modelbyggere til modelbyggere. Det betyder at delene passer som fod i hose, og at der kun skal foretages små kirurgiske indgreb i donormodellen.
· Kvaliteten af delene er meget høj
· Det er et multimedie sæt; et sæt hvor det er gennemtænkt i hvilken form delene præsenteres – sådan da, men mere om det..
· Der er danske nummerplader med, endog flere forskellige – så der er noget til sparepartboksen her.

Blandt de dårlige ting er blandt andet:
· Trådkurvene L her er der virkelig en ”om’er”. I stedet for at lave dem som trådkurve er de lavet massive, ved at lade dem være fyldte. Dette er såmænd realistisk nok, men det er nu alligevel lidt tyndt. Hvorfor er dette ikke lavet i etch?
· Hvad være er at, kasserne faktisk ikke er helt korrekte. Ifølge mine billeder bør kasserne i højre side være jævnt stigende mod slutningen; i sættet er de vandrette!
· På undervognens højre side er ligeledes en ”åben” kurv der er blevet gjort massiv ved at rumme en presenning (?)
· Dekalarket har desværre også en svipser. Numrene til siderne er trykt større end i nummerpladen – dermed er de ubrugelige. Dette redes dog ved, at numrene findes i løs form som ekstra

Konklusionen på denne umiddelbare gennemsyn må være, at sættet ikke er lige i øjet, men ikke desto mindre en dejlig gave til os (og dette i en tid hvor vi danskere vist ikke er så høj i kurs mere). Der kan bygges en dansk M41 af sættet; med en god skyggemaling og dry brushing, kan nettet vel nok fås frem?

Jeg vil vende tilbage når jeg har bygget sættet; lige nu står et andet projekt på trapperne. Billeder af sættet kommer i løbet af uge 7
MrMox
_VISITCOMMUNITY
Aarhus, Denmark
Joined: July 18, 2003
KitMaker: 3,377 posts
AeroScale: 115 posts
Posted: Saturday, February 11, 2006 - 02:58 AM UTC
velkommen til Kenneth, og tak for anmeldelsen!

Det må være til at redde de kurve med lidt trådnet i løs vægt ?

sonnyboy
_VISITCOMMUNITY
Denmark
Joined: November 16, 2004
KitMaker: 473 posts
AeroScale: 0 posts
Posted: Saturday, February 11, 2006 - 03:08 AM UTC
hej kenneth. Det var på tide! nå spøg til side! Jeg glæder mig til at se, hvad du vil få lavet på den m41. MVH

ham du kender.
MrMox
_VISITCOMMUNITY
Aarhus, Denmark
Joined: July 18, 2003
KitMaker: 3,377 posts
AeroScale: 115 posts
Posted: Saturday, February 11, 2006 - 01:41 PM UTC
Du skal da iøvrigt være meget velkommen til at tage billeder af byggeriet og måske forfatte en lille tekst - gerne på dansk

Så finder vi nok ud af at bringe den
keo
_VISITCOMMUNITY
Nordjylland, Denmark
Joined: January 30, 2006
KitMaker: 612 posts
AeroScale: 0 posts
Posted: Saturday, February 11, 2006 - 01:58 PM UTC
ja det er muligt - det skal det være!

For tiden er jeg som sagt ophængt af noget andet - arbejde gab-gab! Men det lysner sig heldigvis snart.

Mine overvejelser går på, om det er nemmest/bedst at flytte kasserne over på Skybows tårn eller lave trådkurvene på AAs; men nu må vi se hvad det bliver til.

Jeg har i øvrigt allerede lavet Skybows som en 70'er M41 fra den danske hær. Jeg får lidt teknisk assitance sidst på ugen og vil så lægge mine billeder ind.
Hwa-Rang
_VISITCOMMUNITY
Kobenhavn, Denmark
Joined: June 29, 2004
KitMaker: 6,695 posts
AeroScale: 0 posts
Posted: Saturday, February 11, 2006 - 03:35 PM UTC
Velkommen til Kenneth.

Tak for anmeldelsen. Det bliver interessant, at se billederne.
Lidt ærgeligt, med svipserne, i et sæt til 40£.