login   |    register
 Community Forum: Denmark
Want to meet up with modelers in your country or region? This is the place.
En dansk GD, del 2
keo
_VISITCOMMUNITY
Nordjylland, Denmark
Joined: January 30, 2006
KitMaker: 612 posts
AeroScale: 0 posts
Posted: Wednesday, July 09, 2008 - 04:55 AM UTC
En GD del 2

I denne del vil jeg beskrive de ændringer og tilføjelser der har skullet foretages på det ydre. Jeg vil arbejde mig frem fra forenden og om mod bagenden. Det er umiddelbart ikke de store ændringer der skal laves, men det har nu alligevel vist sig at være temmelig tidskrævende at få det gjort. Dette skyldes, at meget af det er småting der kræver hyppige kontrolmålinger og mange tilpasninger.


Forrest skal der laves en enkelt ændring og en enkelt tilføjelse. I kofangeren skal der foretages lidt småændringer. Del 51a er den rigtige kofanger til vores GD; nummerpladen skal fjernes, hvilket palen til trækanordningen også skal (der skal så bores et lille hul igennem hvor palen sad). Lidt vanskeligere er imidlertid lygtegitteret. Jeg startede med at lave noget strech sprue i to tykkelser. Et relativt ”tykt” stykke til yderstykkerne og et tyndere til selve gitteret. Yderstykker kom på først, hvorefter det blev malet Tamiyas XF-69 NATO sort. Jeg valgte at komme nogle 4mm Resicast lygter indenunder lygteglasset derefter. Slutteligt blev det lodrette gitter limet på, og malet. Ved den senere maling af vognen vil det hele blive dækket, så det ikke bliver overmalet.

På kølerhjelmen er placeret et sløringsnet. Dette er lavet at Magicsculp. Af nedenstående billedeserie kan fremgangsmåden ses.
Først placeres en klump der groft tilrettes med folder og lignende. Derefter trykkes et netmønster ned i det (jeg bruger et plastiknet jeg har haft tilovers fra et eller andet sæt).




De moderne sløringsnet (de såkaldte Barracuda-net) består af et bånd med modsatrettet halvrunde sidder op mod hinanden. Selve de halvrunde ”udstandsninger” er lavet med et tilspidset, halvt plastikrør i en pasende diameter. Dette rør holdes konstant vådt og trykkes ned i massen i det vidste mønster.



Slutteligt, efter ca 15min’s tørring, ”løftes” mønsteret med spidsen af en meget våd hobbykniv.





Ruf’en trænger til en alvorlig forbedring. Den i sættet minder oprigtigt talt mere om en hardtop, og har i øvrigt et alt for smalt sidevindue til at kunne gå for en dansk version. Jeg startede med at slibe sidedelene ned så de blev noget tyndere, hvorefter jeg skar ud til vinduerne. Selve vinduet er lavet af en gennemsigtig plasticpose fra et Accurate Armour sæt. Deres poser udmærker sig ved at være lidt tykke og ikke alt for gennemsigtige. Efter det nye ”glas” var limet på lavede jeg en mere ”blød” tekstur med folder og lignende af Magicsculp. Taget blev lavet ved at slibe og skrabe detaljerne ind i stedet. Jeg har ikke lavet ”bagdøren” da den vil blive lavet i gennemsigtigt plastik helt igennem – men mere om det i del 3. Da Magicsculpen var hærdet blev den trimmet og spænder af blyfolie blev sat på.

Bagpå er der lavet de to antennekonsoller. De har umiddelbart en noget kompliceret opbygning, men med gode referencebilleder er det nu ikke så vanskeligt at gennemskue. På kofangerne er placeret røde positionslys samt trædeplader nærmest døren. Mellem kofangerne er der en prodskrog med plade.




Som det kan ses af sidste billede er både bagdøren og den ene sidedør ikke monteret før bemalingen. Dette er for nemmere at kunne afskærme så der ikke bliver sprøjtet ind i det allerede malet interiør.

Hvor meget af dette der er nødvendigt er vel en personlig sag; nogen vil måske endog mene, at der er andre områder der godt kunne tåle en ekstra indsats. Det er faktisk et godt sæt Revell har lavet; de fleste tilføjelser er danske modifikationer/ombygninger. Strengt taget er det vel kun ruf’en der ikke duer i sættet?
MrMox
_VISITCOMMUNITY
Aarhus, Denmark
Joined: July 18, 2003
KitMaker: 3,377 posts
AeroScale: 115 posts
Posted: Wednesday, July 09, 2008 - 07:29 PM UTC
Flot arbejde, det der net er godt nok imponerende, godt fif!

SGTJKJ
#041
_VISITCOMMUNITY
Kobenhavn, Denmark
Joined: July 20, 2006
KitMaker: 9,987 posts
AeroScale: 3,765 posts
Posted: Sunday, July 13, 2008 - 07:26 AM UTC
Det ser super ud, Kenneth. Genial maade at lave sloeringsnet paa. Den stjaeler jeg

Ser frem til at se mere